Efter et udfordrende 24-timersløb på Spa-Francorchamps er Frederik Schandorff, Brendan Iribe, Ollie Millroy og resten af Inception Racing klar til at generobre mesterskabsføringen i GT World Challenge Europe Endurance Cup.
Den kommende weekend skal Frederik Schandorff, Brendan Iribe og Ollie Millroy slå hårdt tilbage i GT World Challenge Europe Endurance Cup. McLaren-trekløveret fra Inception Racing mistede nemlig førerpositionen i Gold Cup-mesterskabet efter et udfordrende 24-timersløb på Spa-Francorchamps i juli, og opgaven bliver nu at vinde tabt terræn tilbage.
– Der er to afdelinger tilbage af mesterskabet, så vi har stadig mulighed for at kæmpe os tilbage. Og det er dét, som er planen denne weekend. Løbet på Spa blev påvirket af, at jeg blev syg undervejs og måtte droppe at køre nogle af de planlagte stints. Dét sker ikke denne weekend, hvor jeg er fit for fight igen og glæder mig til at komme tilbage på banen med resten af holdet. Vi har stadig masser af energi i os, og vi skal vinde det her mesterskab, lyder det fra Frederik Schandorff.
Fjerde afdeling af GT World Challenge Europe Endurance Cup på Hockenheim skydes i gang med træning og prækvalifikation lørdag den 3. september, mens kvalifikation og løb finder sted søndag den 4. september. Løbet kan følges live på YouTube.
GT WORLD CHALLENGE EUROPE ENDURANCE CUP
TIME SCHEDULE – HOCKENHEIM
Saturday 3 September
09.45 – Practice (90 min)
14.05 – Pre-Qualifying (90 min)
Sunday 4 September
09.45 – Qualifying (3 x 15 min)
15.00 – RACE (3 hours)
Følg med LIVE: https://www.gt-world-challenge-europe.com/watch-live